Jens Chr. Dalgaard fra Lokalhistorisk Arkiv fortæller i 1954 her om baggrunden for Den runde pavillon.
.Dengang var bevoksningen ikke særlig høj, så pavillonens tårn ragede højt til vejrs. Det offentlige Hedelund anlæg skylder højskole. forstander N.C. Nielsen, gårdejer J. Pedersen og købmand A.P. Mejlsted sin tilblivelse.
I 1882 lod de beplante et areal på 8 tønder land af Øster Hedegårds jord, og overdrog i 1890 anlægget til et aktieselskab på 100 aktionærer (á 25 kr. pr. aktie) for en købesum af kr. 4.189. I kontrakten forpligtede aktieselskabet og de følgende ejere sig til fremtidig at vedligeholde og anvende anlægget i sin helhed, som et lystanlæg samt at udstede aktier til Vester Brønderslev kommunes beboere, der som aktionærer kun kan være stemmeberettiget, så længe de bor i kommunen.
Kontrakten blev underskrevet af følgende personer: Lærer Rosenkjær, købmand Wilh. Ehrenreich, træhandler J. P. Christensen, fabrikant P. Nielsen og gartner L. P. Nielsen.
Det nøjagtige årstal for den runde pavillons opførelse, har vi fra den daværende formand for A/S Hedelund Anlæggets, bankbogholder Brøndsted Hansen der udtalte til Vendsyssel Folkeblad 1921: »Hedelund anlægget fik 1903 en dansepavillon og i 1906 en restaurationspavillon, begge opført i træ. Efter den runde pavillons opførelse kunne man nedrive det træ- og lærredshegn, der var sat op omkring den udendørs danseplads for at give læ for vind og vejr. De nye pavilloner er til stor glæde for både unge og Gamle Hedelund er nu blevet til et stort udflugtsmål for mange skoler og foreninger, og er dermed blevet et meget vigtigt bindeled mellem land og by. Vi har altså årstallet på den runde pavillons opførelse her, men desværre ikke, trods stor eftersøgning nogen viden om, hvor den før har stået, eller hvad den har været brugt til – men måske læserne kan hjælpe os? En tanke melder sig, når man ser pavillonen indvendig, for da ligner den mest en cirkus manege, ikke ulig den som englænderen Philip Astley opfandt i 1768, da han opdagede adskillige fordele forbundet med at lade hestene løbe i en cirkel med en diameter på 13-14 meter. Vi forestiller os, at pavillonen har haft sin faste plads ved een af de gamle cirkus-dynastiers vinterbolig, hvor den har været træningssted i vinterhalv. året. Her har man trænet heste og andre dyr til nye numre eller vedligeholdt de gamle numre, til man om sommeren skulle på farten igen. Af de tættest boende cirkusfamilier kender vi Mundeling der havde plads til 500 tilskuere. De havde først bopæl i Dorf, senere på Langeland, men købte i 1899 det tidligere posthus i Øster Svenstrup, i HanHerred, som blev ledigt – ved Fjerritslevbanens åbning i 1897. Her blev bygget ny stald til hestenesamt et ridehus, og hele – beboelsen blev kaldt Vinterhviles. Vi ved det ikke, – men kunne deres gamle ridehus måske være havnet her, som den runde e pavillon i Hedelund?
Jens Chr. Dalgaard.
Den runde pavilion 2020.
