Vi tager en meget gammel historie fra Sæby egnen denne gang, det bliver den nu ikke ringere af.
Omkring 1840 stod det lidt sløjt til med at håndhæve retfærdigheden her på Sæby egnen.
By og herredsfoged Hejberg i Sæby fik en del af skylden, da han var en meget elskværdig person, der ofte var for blød om hjertet.
Derom fortæller denne lille historie.
DA ”BJERRE-KRÆN” SKULLE I ”HULLET”.
På gården ”Ormholt” der på den tid ejedes af proprietær Bruun, greb man en tidlig morgenstund en bekendt tyveknægt på fersk gerning.
Det var ”Bjerre-Kræn” fra ”Tåsle” (Torslev). Han sad ude i kostalden, og malkede, så det pråste i spanden – altså hans egen spand vel at mærke.
Det var ikke usædvanligt, at ”pakket” havde malket, før pigerne stod op.
Man pågreb gavtyven fra Torslev, og lod ham transportere til Sæby.
Sognefogeden bad Chresten Smedegaard ved Østervrå om at stå for transporten til Sæby.
Op ad formiddagen afleverede Smedegaard fyren i retfærdighedens hænder hos herredsfoged Hejberg i Sæby.
Så kørte Smedegaard hen i ”Gamle Abels” gård, og spændte hestene fra. Han havde en smule ærinder, nu han var kommet til staden.
Om aftenen lige i tusmørket var Smedegaard atter på hjemvejen, og hans vej førte forbi Ormholt Mølle, hvor der dengang som så mange andre steder var noget i retning af en smugkro. Det vil sige mølleren havde altid en halv pægl og en flaske øl til dem, der var tørstige.
Da Chresten Smedegaard kører forbi, bliver der banket på vinduet, og en mand stikker fjæset frem, og griner smørret, mens han siger, ”Velkommen tilbage Chresten, jeg siger tak, du var en skøn stodder at køre med”.
Det var ”Bjerre-Kræn”, kunne Smedegaard nu se.
”Han ville mindsanten ikke have mig ham Hejberg, så klagede jeg mig over at være kommet helt til Sæby fra Ormholt, Så Hejberg gav mig tre mark til et par nye træsko, og dem er jeg så rejst hjem i”, grinede ”Bjerre-Kræn”.
Det var lige som forventet, Chresten Smedegaard bandede over at være sendt til Sæby til ingen nytte, og kørte straks mod sit hjem.
Sådan gik det med lidt for mange, mente man. De var hjemme efter få timer. Han lod dem ”rejs og raj”, gjorde Hejberg, og så kunne de stjæle igen på vej hjem.
Det var disse ord, man sagde om Hejberg.
Hejberg formåede ikke at holde lov og orden på egnen, og han fik da også i 1842 sin afsked.