Chris Ole, alias Ole Christensen (1947-2015).
Chris Ole, som har betydet så meget for mange af os, skal naturligvis også mindes og omtales her.
Jeg tager gerne imod Bjørn Brun Poulsens opfordring og giver hermed mit bidrag til historien om Chris Ole. Mit bidrag begrænses sig til vores fælles barndom, da vore veje skiltes da vi flyttede fra kvarteret.
Min del af historien sammen med Chris Ole løber fra 1952 til 1959, hvor min familie boede i samme ejendom som Chris Ole og hans familie.
- Chris Ole voksede op på Fælledvej, nærmere betegnet i nummer 1. Han var, mig bekendt, den yngste i familien Christensen. Oles storebror Leif var 5-6 år ældre end Ole. Udover Leif var der også Bent og Rita. Bent spillede i et orkester. Hvad han spillede på og med hvem ved jeg ikke. Bent var meget ældre end Ole.
- Ole fik sit tilnavn, fordi der i samme opgang boede to drenge med fornavnet Ole. Ole Christensen og Ole Yssing. De to drenge blev mig bekendt enige om at Ole Christensen skulle kaldes ”Chris Ole”
Og Ole Yssing skulle kaldes Ole Yss, for ikke at skabe unødvendig tvivl om hvem der var hvem, når man talte om Ole. Jeg håber, at Ole Yssing læser med og korrigerer, hvis jeg har misforstået historien.
- Begge Ole´rne var nogle vakse og flinke gutter. De deltog ivrigt i alt, hvad sådan nogle drenge og naturligvis også piger i et større beboelseskvarter (Fredensbo) kunne finde på.
Når det regnede eller var koldt vejr foregik legen eller legene fortrinsvis i kældergangene under de fine boligblokke eller i det store sorte cykelskur eller måske i Kjeld Eduardsens kælderrum i Vestergade. Eduardsens kælderrum lå ud for vaskekælderen og var både større og bedre end de andre kælderrum. Vi måtte naturligvis ikke larme, men det kunne vi ikke helt undgå, men vi fik sjældent skældud.
Vi legede cowboy og indianere og gemmeleg. Vi lavede drager, når det var drage-vejr. Dragerne blev bygget af lister som vi hentede hos maskinsnedkeren i Vestergade, det brune papir til beklædning af dragen fik vi hos købmand Jens Winther som lå på hjørnet af Fælledvej (Fasanvej) og Vestergade. Klistret/limen blev lavet af kartoffelmel som blev rørt op i vand. Halen bestod af sejlgarn, hvori vi bandt rullede våde sider af avispapir eller græstørv. Halen skulle stabilisere dragen, når den var oppe i luften.
Når det var fint vejr foregik legene udendørs enten på de store plæner eller på Fælledvej eller cinders vejen inde i selve gårdområdet. Vi lavede ”sæbekassebiler”, som kørte på kasserede kuglelejer som vi fandt på PM’s skrotplads på Øster Allé. Vi spillede bold op ad muren, hoppede i sjippetov, hoppede i kridtmand, kørte på cykler som var udsmykket med farvede mælkekapsler og med tøjklemmer som skraldede mod egerne, for at frembringe en motorlyd. Når der var rigtig godt vejr sad vi på betontaget til skralderummet i nr. 5 og læste sorte Zorro, Skipper Skræk, Anders And m.fl. Hver især havde vi taget nogle forskellige tegneserier med som vi sad og læste og hyggede os med. På ”tørrepladsen” ud for det store cykelskur ”erobrede vi land”. Man skulle stå på et ben og kaste en kniv i jorden og ridse det vundne stykke land op – for at vinde skulle man fratage de andres landområde. Vi spillede naturligvis også fodbold på plænen foran boligerne, men det måtte vi ikke – det var forbudt, så når viceværten dukkede op, forsvandt bold hurtigt ind i buskadset.
Om vinteren kælkede vi eller lavede glidebaner eller stod på sparkstøtting – hedder det at stå på sparkstøtting? Vi lavede sneplove af små bræddestykker og bandt snore i, så vi kunne løfte ploven, når der var for meget sne foran den. Der kunne gå mange timer med at rydde fortovet og vejen for sne.
Chris Ole var i sandhed en rigtig god legekammerat, han var positiv og altid smilende, ja han spruttede nærmest af energi.
Vi kravlede i træerne ovre på ”trælasten”.
Indimellem legede vi ovre ved kommunens stenplads. Vi kravlede op i de høje træer og sprang ned fra træerne i stor højde. ”Trælasten” lå som en tværvej ved Østre Allé. Det var en grus- eller jordvej som gik parallelt med Vestergade. Hvorfor den blev kaldt for ”trælasten”, ved jeg ikke.
Fredensbofesterne og gadefodbold.
En gang om året blev der afholdt Fredensbofest, hvor hele foreningens beboere fra Glentevej, Fælledvej, Gravensgade, Søndergade osv. deltog. Festerne var altid planlagt til at ske efter sommerferien. Den strakte sig over et par dage eller mere. Vi konkurrerede i sækkevæddeløb, æggevæddeløb, brevdueløb, harehop, cykelringridning, løb og boldkast o.m.a
Gadefodbold blev spillet i hele forårs- og sommersæsonen. Vi spillede mod hold fra byens andre kvarterer. Palne Bertelsen og hans hjælpere havde lavet turnering som blev afsluttet med præmier til de bedste hold og med mulighed for oprykning til en højere division, hvis man vandt sin række.
Chris Ole var altid med, der hvor det ”sneede” og han gav god næring til at vi næsten altid havde det sjovt og spændende.
Jeg kan forstå, at Chris Ole igennem sit voksne virke har været omdrejningspunkt for mangt og meget i byen.
Café-ejer, købmand og tovholder på flere andre projekter. Han var en vellidt gut, som vi må passe på at hædre for sin indsats. Hvad med at lave en lille mindeplade om Chris Ole og sætte den op, ved den Café/bodega som han drev?
Alt det jeg har skrevet om, skete i halvtredserne. Den gang fik en gennemsnitsarbejder fik 3-4 kroner i timen og et rugbrød kostede 59 øre, alle arbejdede om lørdagen. Statsministeren hed den gang Hans Hedtoft eller H. C. Hansen. På den tid havde ingen TV og kun de færreste en pladespiller eller bil. Det var cyklernes tid. Skulle man rundt i landskabet, tog man cyklerne og læssede den med madkurv, termokande og sodavand. Om søndagen skulle forældre høre ønskekoncert med Svend Nikolajsen og skulle man i Zoo i Ålborg, op i Ålborgtårnet eller Tivoli Karolinelund, så skulle ens gummisko kridtes hvide og man skulle kigges efter for ørevoks og hvad ved jeg.
I begyndelsen af 1950´erne var den typiske rollefordeling mellem manden og kvinden ganske klar. Kvinden var husmor og skulle holde hjemmet og passe børnene, mens mande gik på arbejde og sørgede for indtægten.
Lad os håbe, at der er andre som kan supplere historien med episoder og minder fra Chris Ole´s ungdomsliv og voksenliv.
Andres kommentarer:
Annemette Skou, hans datter, fortæller:
“Min far, Ole Frederik Christensen alias Chris Ole, blev født d. 27. juni 1947. Han havde 3 søskende – Bent, Rita og Leif. Onkel Leif bor i Brønderslev og lever i bedste velgående.
Min far og mor havde den lille købmandsbutik, efter Kbmd. Jens Winther. Den lå på hjørnet af Vestergade og Fasanvej. Sidenhen åbnede de CB-marked sammen med Bente og Verner Bech.
Så startede de en købmandsforretning i Knudsgade, Superkiosken og i nogen tid var han postbud, sælger hos Bo-glas, Vaffelhuset, Brunderhus, DownTown, Café Chris, Café Frandsen i Løkken, Kunstcaféen i Løkken og endnu et spisested i Løkken.
Chris Ole stående ved Cafe Chris i Algade
Min far sluttede sin karriere på caféen i Brønderslev golfklub”.
Gitte Justesen skriver:
vores far Bent Christensen, altså Chris Oles storebror, spillede i mange år i Jerslev kvintetten sammen med cementstøberens Ole, Svend Erik og Willy Hjulskov.
- oktober 2002 skrev Nordjyske følgende:
BRØNDERSLEV:
På lørdag starter Ole ‘Chris’ Christensen og Martin Jensen restauranten “De 4 Årstider” på Brunderhus. Kært barn har haft mange navne: Oxen & Svinet, Brunders Bøfhus og Gastronomen. – Ja, det har ført en omskiftelig tilværelse. Efter min tid som købmand i Vestergade drev jeg selv stedet et par år for Karsten Frederiksen. Det var engang midt i 80’erne, fortæller Ole Chris. Han er også kendt fra natklubben Down Town på Phønix derefter og så selvfølgelig Café Chris i 90’erne. – Siden har jeg drevet Larsens Bøfhus i Løkken et par år og Rådhuskælderen på Hotel Phønix et par år. Nu starter han så en ny restaurant på Brunderhus sammen med den tidligere chefkok i Rådhuskælderen, Martin Jensen. – Jeg tror, folk i Brønderslev gerne vil ud og spise her i byen. Og der er kun et par steder med restaurant. De andre restauranter på Brunderhus har været med folk udefra uden lokalkendskab. Vi tror, folk kommer, hvis vi tilbyder noget, som de kan lide, siger 54-årige Ole Chris.
Byens førende. Målet er at blive byens førende restaurant. – Det skal være et ordentligt sted, der er lige så hyggeligt som i gamle dage. Jeg tror, tiden er moden til en renæssance, tilføjer han. – Vi laver en bred menu med noget for enhver smag – og det samme gælder vinkortet. Men man skal stadig kunne få stegt flæsk med persillesovs, siger Martin Jensen. Han er 21 år og bliver selvstændig for første gang. – Det bliver spændende. Mange ting skal på plads inden på lørdag, bl.a. skal der lige købes et par småting, men jeg glæder mig, siger han. For en sikkerheds skyld skal køkkenet godkendes igen, selv om det blev det sidste år. Restauranten er sat i stand med nye farver og nye gardiner. – Borgerstuen eller Old Times Pub har vi ikke noget med at gøre. Men vi har planer om at lave musik-arrangementer og natklub for et voksent publikum, forklarer Ole Chris. – De første har allerede ringet om en konfirmation. Lokalerne er også velegnede til fødselsdage, begravelser, jubilæer og julefrokoster. Der er reception i den nye restaurant på lørdag fra om formiddagen. “De 4 Årstider” åbner for spisende gæster lørdag sidst på eftermiddagen.
Udover denne store mængde af information, der her er lagt op ovenfor, anbefaler jeg læserne at bruge tid på at læse alle de søde og velmenende kommentarer der er givet på opslaget.
God fornøjelse og se så at få hædret denne mand.
Ove S. Johansen