Cementstøberiernes Redskabsforsyning A/S – her er historien

 

Cementstøberiernes Redskabsforsyning A/S – her er historien, som jeg oplever den.

Et brødrepar i smoking/festtøj. Det ser ikke ud til at bekomme Knud T. særlig godt, at bære smoking. Jeg er overbevist om, at han meget hellere ville have haft sin blå værkfører-kittel på.

Tvillingebrødrene blev født i Gravensgade 8, den 10.12.1916. De gjorde, ligesom mange andre dygtige iværksættere en stor forskel i Brønderslev. De skaffede arbejde til mange af byens arbejdere. I perioden, hvor jeg var lærling, dvs. 1960´erne, var arbejdsstyrken oppe på 50 personer, +/-. Brødrene overtog virksomheden, som fyrreårige, da faderen Christian Jensen Tipsmark døde i 1956. Christian Jensen Tipsmark havde sammen med kompagnonerne N. Høgh og Ingeniør Hansen oprettet Cementstøberiernes Redskabsforsyning, (CR), i 1924.

Hvad producerede man hos CR:

Forme til betonvarer, så som betonrør, hul-bloksten, brøndringe, betonfliser o.m.a. De solgte egenproducerede betonblandere, såvel store som små, flisemaskiner, hul-stens-maskiner, rørpressere, vibratorborde m.v. Hvem var kunderne?  Alle landets betonvarefabrikker samt murermestre. I min tid tror jeg markedet blev udvidet til også at omfatte Skandinavien.

Hvordan salget gik henad vejen, ved jeg naturligvis intet om. Jeg var jo bare en almindelig lille læredreng med store ører.

Hvem var personerne?

Christian Jensen Tipsmark.

Far til tvillingebrødrene, Knud & Aage, som havde en 6 år ældre storesøster, Anna (1910-1999).

C.J.T blev født i Holstebro den 1. november 1885 og døde i Brønderslev den 8. oktober 1956, som 70-årig. Han var uddannet tømrer, men uddannede sig senere til konstruktør. En overgang arbejdede han hos Dania i Mariager.

Da Christian Jensen Tipsmark kom til Brønderslev, arbejdede han først nogle år på Pedershaab Maskinfabrik indtil han og kompagnonerne N. Høgh og ingeniør Hansen startede egen virksomhed i 1924 – CR (Cementstøberiernes Redskabsforsyning). Jeg ved ikke, om det hele startede på den adresse, hvor jeg stod i lære, men jeg tror det. I en utydelig avisdødsannonce for C.J.T. i 1956 står der, at virksomheden startede under beskedne kår i smed Hüches smedje, men hvor den lå, ved jeg ikke. Var det i Østergade eller på Gasværks allé?

Fabrikken lå på Gasværks Allé, som nu hedder Ejnar Mikkelsens Vej, da jeg var i lære. Bygningerne er revet ned og i dag står der nogle fine nye boliger på grunden (Kuben var bygherre). Den gang, altså i 1960´erne lå virksomheden med ”ryggen” til Brønderslev Jernhandel. Det hvide kontorhus vendte siden mod jernbanesporene, men på sydsiden af bommen. Det at man lå lige opad Brsl. Jernhandel gjorde det let at skaffe en længde stål, hvis man lige stod og manglede en længde af en eller anden dimension.

Overfor fabrikken, på modsatte side, lå den velkendte Thorvald Larsens vognmandsforretning, alias ”fiske-Thorvald”.

Desværre var der en lidt irriterende jernbanebom lige efter Morris-forhandleren Frode Jensen

og før Brdr. Tipsmarks fabrik. Den bom gav mig ofte kvaler, hvis jeg var kommet lidt sent hjemmefra, i hvert fald indtil jeg lærte togplanen bedre at kende.

Om mandagen skulle der indarbejdes tid, så man kunne holde fri om lørdagen. Så mandagene var nogle trælse og lange dage. Fra halv syv til halv syv. Naturligvis med et par spisepauser.

Da brødrene Knud og Aage Tipsmark overtog virksomheden, delte de ledelsesopgaverne mellem sig. Knud blev ”værkfører” eftersom han var uddannet maskinarbejder og Aage der var uddannet kommis skulle helt selvfølgeligt tage sig af den kommercielle og kontormæssige side af sagen. Svogeren Sigurd Nørvang (1911-1989) tog sig af ”værktøjsburet” og reservedelslageret og måske også lønningsregnskabet.

Fabrikant Knud Tipsmark

Dør som 71-årig, den 19. oktober 1988. Han efterlader sig hustruen Verna samt en søn og en datter. Hvor Knud blev udlært ved jeg ikke. Når han ellers kunne afse tid til det, dyrkede han gymnastik, på aftenholdet.

Fabrikant Aage Tipsmark

Dør som 83-årig, den 15. september 2000. Han efterlader sig konen Ruth samt tre sønner.

Aage blev uddannet som kommis i Tolstrup brugsforening.

Hvornår de to sønner blev inkluderet i faderens virksomhed, ved jeg af gode grunde ikke, men det skete måske i forbindelse med at N. Høgh trak sig ud af virksomheden?

Fra pålidelig kilde har jeg fået at vide at brødrene Tipsmark deltog i den omtalte ”Lørdagsklub” – som var eller er en slags hyggeklub, hvor 15-20 personer samles hver lørdag, for at drøfte stort og småt, vind og vejr og ellers har det fornøjeligt i hinandens selskab.

Aage og Knud Tipsmark var desuden i mange år medlemmer af Odd Fellow logen. Det er nok loge-stadstøjet de lufter på det viste billede.

Brødrene var livet igennem uadskillelige. De boede nabo til hinanden, ved siden af virksomheden og kørte begge i store blå FORD-biler og så vidt jeg har hørt tog de ofte på ferie sammen.

Det gode slægts- og makkerskab forplantede sig ned gennem virksomheden og gav helt sikkert CR visse fordele ift. andre mere stift styrede virksomheder. Holdånden slog igennem på virksomheden, alle tog fat, når det gjaldt. Hvis en form eller en maskine skulle hasteleveres, gik teamet i gang og selvfølgelig kom formen eller reservedelen med toget til tiden. I min tid brugte man meget hurtigttørrende maling og den lille flinke Marius måtte ofte bardus i gang med pensel eller støvsugersprøjte, så vi lærlinge med trækvogn kunne fare til godsbanen for at få sendt formen eller reservedelen med toget, til tiden.

Det at de kendte hinanden ud og ind smittede naturligvis af på medarbejderne i virksomheden, som nød godt af at have en flad organisation.

Det er mit umiddelbare indtryk at alle havde det godt i hinandens arbejdsfællesskab. Tvillingebrødrene var et stærkt makkerpar. Hvilket naturligvis sivede ned gennem organisationen til arbejderne på gulvet. Jeg er ikke sikker på, om der overhovedet i papirform fandtes en organisationsplan. For mig, så det ud til at virksomheden blev ledet fra gulvet, hvilken var ganske naturligt for en fabrik som var ledet på denne måde og af et par tvillingebrødre. Hvorfor ofre tid på store organisationsskemaer, når man kunne overskue og lede ”kampen” fra gulvet? I mine øjne, var virksomheden veldrevet.

Her er der en historie fortalt af Ove S. Johansen som er udlært hos CR – han fortæller om en god arbejdsplads med et specielt godt sammenhold blandt medarbejdere og ledelse.

En forhenværende ”nedlagt” arbejdsplads med et dejligt miljø. Det var et skønt sted, at være læredreng. Jeg kom i lære hos C/R alias Brødrene Tipsmark, som maskinarbejder den 1.4.1961. Min startløn var på 79 øre pr. time og min slutløn i læretiden var på 1,35 kr./time. I læreperioden blev der henlagt 4 øre pr. time, som kom til udbetaling, da læretiden på 4 år og 4 måneder ophørte den 31.7.1965. Arbejdstiden var 45 timer pr. uge. I 1964 kostede en liter benzin 1,07 kr./liter. Timelønnen for en faglært var på 7,33 kr./time i 1960. 1 kilogram rugbrød kostede 72 øre.

Fabrikken var ejet af tvillingerne Aage og Knud Tipsmark, begge født den 10.12.1916. Aage var kontormanden og Knud var værkstedschefen. De to tvillingebrødre havde en svoger, som var ansat som lagerforvalter. Han hed Sigurd Nørvang Hansen og var gift med Anna Tipsmark. De, Anna og Sigurd, tror jeg boede på 1. sal i det hvide hus, som hørte til fabrikken. Stueetagen blev brugt til kontor, hvor Aage og repræsentant Tage Arndt Rasmussen holdt til. Om de fik hjælp fra Anna, ved jeg ikke.

Da der ikke findes ret meget stof om denne virksomhed, har jeg forsøgt at tænke mig frem til, hvordan bemandingen så ud i den sidste del af min læretid.

Hos Tipsmark fremstillede vi næsten de samme cementmaskiner som hos PM. Eks. flisemaskiner til fremstilling af fortovsfliser, hulblokmaskiner til Leca hulbloksten, betonrørsmaskiner a la VIHY, betonblandere i flere versioner, små orange blandemaskiner og en masse forskellige forme til betonvareindustrien, kegle-forme til kloakbrønde etc. etc.

Vi reparerede slidte maskiner og servicerede de anlæg, som blev solgt rundt om i Jylland.

1. Kontorbygning i stuen og beboelse på 1. sal for fru Anna Tipsmark og S. Nørvang og deres datter.
2. Fabrikshal med produktion af udstyr til cementstøberierne samt produktion af blandemaskiner og hjælpeudstyr.
3. Formværksted
4. Toiletter og håndvaske og bruser.
5. Drejerværksted
6. Smedje
7. Lager og værktøjsbur
8. Produktionshal for stativer til blandemaskiner, hulblokmaskiner og andet.
9. Kold lager for modelværktøj, presseværktøj m.v.

Her er en beskrivelse af de personer jeg kan huske:

1. Aage Tipsmark, fabrikant og kontorleder. Født 10. dec. 1916. Gift med Ruth Holm. Sønnerne hedder: Leif, Michael og Claus. Aage Tipsmark døde den 15.9.2000.
2. Knud Tipsmark, fabrikant og værkstedschef. Født 10. dec. 1916. Gift med Verna. Datteren hedder Gitte og sønnen Søren. Knud døde den 28.8.2006.
3. Tage Arndt Rasmussen (1919-2015), repræsentant/sælger. Han boede i Dybetsgade.
4. ”Krølle”, en ældre mand, som solgte de små orange-røde betonblandere. Krølle boede i Vestergade ved siden af Ottesens mælkeudsalg.
5. Marius Pedersen sørgede for alt malerarbejdet. Han brugte en lille ryghængt støvsuger-sprøjte. Marius boede ude i nærheden af den gamle minigolfbane, på Åkjærsgade 16.
6. Christian Jensen, smed, f.d.20.5.1904. Han monterede de store betonblandere og reparerede de brugte maskiner. Christian ”spiste eller nød” snus og solgte armbåndsure og lommeure i sin fritid. Christian boede i Søndergade. Svigersønnen hed Knud Erik Pedersen, f.d. 20.5.1938 (han arbejdede med afkortning af stål. Han var ”savfører” i godt 30 år, skriver barnebarnet Søren P. på Facebook.
7. Torben Jensen, en ung maskinarbejder (født 1939). Han var søn af smed Harald Jensen, som også arbejdede på fabrikken.
8. Egon Thomsen f.d. 8.9.1926 (Skolegade). Han lavede nærmest kun kleinsmedearbejde. Egon lavede nogle elegante små kurve til at løfte de ny-støbte betonrør i (betonrør som ikke er hærdede/tørre beskadiges let).
9. ”Jordemoder Niels” Nielsen (Dissing) f.d. 17.4.1915 i Ø Brsl. Han var gift med byens jordemoder, Marie Dissing. De boede på hjørnet af Bredgade og Risagergade, i nr. 2. En hyggelig lille rund mand. Altid munter og i godt humør. Hans svejsninger var ikke altid lige kønne, til det sagde Niels: ”det er ikke kønt, men stærkt”! Niels kørte i en stor hvid 6. cyl. Ford Zephyr
10. Poul Madsen (Falstersgade, f.d. 21.2.1929) lavede flisemaskiner og rørpressere. Han blev efter min tid udnævnt til driftsleder på virksomheden, men herom ved jeg ikke så meget.

Erik Thomsen, Smalbyvej f.d. 29.3.1921, (bror til Egon T.). Erik lavede CR´s rørpressere til betonrør sammen med Poul Madsen. Dette produkt kom til i løbet af min læretid. For at få plads til disse store maskiner i hallen, blev der lavet en dyb betongrav. 2/3 dele af maskinen stod nede i graven og en tredjedel over gulvet. Maskinen var et billigt alternativ til PM’s store og dyre VIHY betonrørspresser. Begge de herrer havde en fortid hos Pedershåb mf.

11. Jørgen Ring C. f.d. 22.10.1917, tiltalt: ”Stjansen”. Ingemanns- gade. En yderst behagelig mand, som desværre skrantede en del. Jeg tror ”Stjansen” havde været med til at spille Brønderslev op i mesterrækken i fodbold.
12. Svend Andersen (Smalbyvej, f.d. 3.3.1923) + Rikard Bast (lærling) – de lavede de store brøndforme og de kegleformede forme til brønde.
13. Arthur W. Hüche, Fynsgade, f.d.13.5.1902. En lile spinkel og stille mand. Utrolig flink. Han lavede vibratorer til rysteborde og til hulblokmaskiner. Jeg hjalp ham tit med at tilslutte elmotorerne, for det forstod han sig ikke på. Hüches kone arbejdede hos min læge Eyvind Jensen. Fru Hüche var svigerinde til den gamle Nolle (Agnor).
14. Agnor (som jeg troede hed Arnold) Jensen, f.d. 23.7.1902, Danmarksgade 18. Han blev altid tiltalt: ”Nolle”. Nolle var en lidt ældre herre som lavede forme. Nolle holdt brevduer, som han udlånte til Fredensbo-festerne, når vi løb brevduestafetløb i hold på tre-fire. Et år var jeg på det vindende hold og vandt en bog med titlen: ”Vejen til atomalderen”.
15. Svend Nielsen, smed. Han boede i Søndergade og lavede forme til bloksten o. lign. Svend boede i et træhus, men murede nye mure udenom huset, mens de boede i det gamle træhus. Det var første gang jeg så den form for byggeri udført.
16. Søren P. Søndergade, f.d. 11.1.1916. Han lavede også forme. Jeg gik i skole med John, en af hans sønner.
17. ”Pedro” jeg husker ikke hans navn. Han var Moluk og kom fra Holland. Han arbejdede kun hos CR i en kort periode. Til frokost købte han altid et franskbrød, som han udhulede og fyldte med makrel i tomat.
18. Røde Carl. Han var rødhåret, deraf tilnavnet. Carl var svejser og i øvrigt bror til fagforeningsbestyrer Anders Nielsen. Jeg nævner det kun, fordi jeg i 2. eller 3. klasse havde Anders Nielsen som skolelærer. Skolen må have haft mangel på lærere, siden han hjalp til?
19. Svend Langer Jensen, drejer. Svend stod ved den ”store mølle”, hvor han drejede de store ringe af til brøndforme etc. Denne drejebænk havde et lodret plan, som var > 2 meter i diameter eller mere.
20. Store Holger Nielsen boede på Fælledvej 3, f. d. 22.12.1915. Han blev kaldt for store Holger på grund af højden. Store Holger havde fået livet forlænget, drillede de ham med. Hvorfor? Jo fordi Holger havde fået syet et stykke i livet på kedeldragten, deraf udtrykket. Vi lærlinge elskede at lave fis med Holger, som passede høvlen og i øvrigt var tillidsmand.
21. Svend Langer Jensen passede en gammel drejebænk, som blev benyttet af os lærlinge samt Svend.
22. Jørgen Andersen, bror til Svend Andersen. Jørgen var drejer og boede på Smalbyvej.
23. Helge Yssing, Skolegade. Han var drejer men en overgang arbejdede han også med ”klejnsmede-arbejde”. Helge var en af byens bedste boksere, som ung blev han Jysk Juniormester. Helge er bror til Ole Yssing.
24. I smedjen var Harald Jensen eneherskende. Han stod for alt smedearbejde og sørgede for hærdning af skovle til bl.a. ”røreværkerne”. Al hærdning foregik ved, at stålet blev opvarmet til rette glødefarve/temperatur og efterfølgende afgyset/nedkølet i enten hærdeolie eller vand. Hærdning/anløbning.
25. Sigurd Nørvang Hansen, sølvsmed, men lagerforvalter hos C/R, f.d.21.6.1911 i Kbh. Nørvang passede buret med værktøj og lageret og tog sig desuden af lønningsregnskabet. Nørvang fortalte følgende om en tur til København: ”jeg havde lånt en bil på/med PS -nummerplader og var i København. Jeg skulle holde for rødt. Bagved Nørvang holdt en Taxa. For nu ikke at Taxa-chaufføren skulle tro, at jeg var en dum bondekarl fra Vendsyssel, holdt jeg motoren godt i gang med pæne omdrejninger og havde sat bilen i gear, for at være klar til at køre hurtigt frem, når lyskurven skiftede til grønt. Det værste af det hele var, at jeg desværre havde sat bilen i bakgear og smadrede kølerpartiet på taxaen bagved – ups!” Bondekarl eller ej?
26. Aksel Nielsen, f.d.13.2.1923. Byens Judo mand no.1. Aksel lavede stativer til hulblokmaskiner og i fritiden lavede han Tv-antenner og hjalp til hos en radioforretning i Mejlstedgade. Aksels søn Kurt, kom vist i lære hos Tipsmark.
27. Helmer Nielsen, Smalbyvej, f.d. 26.5.1928. Jysk mester i weltervægtsboksning. Helmer lavede også stativer og en overgang lavede han og jeg Aage T´s centralvarmesystem i Aages hus. Helmer lærte mig, at skrælle en appelsin på den mest geniale måde. En utrolig flink og dygtig mand.
28. Nolles Arne, Arne Jensen, Fælledvej, f. d.3.2.1926. Arne lavede forme til brøndringe. I fritiden lavede han Tv-antenner til en radioforretning, som lå bag ved Lehms forretning i Mejlstedgade eller var det til Radio Hansen? Arne var gift med ”spille-Ellen”, hvorfor hun havde fået det tilnavn, ved jeg ikke. Arne havde en søn som hed Finn, han bestyrede en knallert- og cykelforretning ovre i København (måske Henry Hansen, tidl. verdensmester) og fra ham, købte han store partier af gamle, brugte knallerter, som jeg aftog en del af og istandsatte.
29. Martin Pedersen, Fælledvej/Fasanvej 47, f. d. 29.9.1919. Martin lavede vibratorstativer og hjalp til med forskellige forefaldende opgaver. Martin var gift med ”smed Hans´” datter. Martin var en del ældre end konen. Han kørte i en flot grøn Vauxhall. Han var lidt dårligt gående og skiftede derfor sko flere gange i løbet af en dag.
30. Svend Aage Larsen, Bredgade, f.d.dd.mm.åå. Svend Aage var rejsemontør. Jeg var en del med ham ude på serviceopgaver. En kanonflink mand, som nok boede i det mindste hus i Bredgade. Hans broder ejede iflg. Svend Aage en relativ stor maskinfabrik i Strib på Fyn. Svend Aage var en glad mand, som levede sit liv på andre præmisser end penge og rigdom. Han kørte rundt i en BMW af den type der var bygget op om en motorcykelmotor og som blev åbnet fortil.
31. En ung svejser fra Bryggerivej, som jeg ikke kan huske navnet på. (Hans navn var Leif Jensen, tror jeg?).
32. Karl Andersen f.d.17.3.1894, en ædel gammel gentleman med blød brun filthat (crushable crown) og spids næse. Karl stod for al form for flammeskæring. Jeg tror, at gamle Andersen på et tidspunkt havde haft sin egen smedje eller at han havde været i virksomheden i en hel menneskealder. Jeg har på fornemmelsen, at han boede i Østergade eller deromkring. Karl sad altid på sin plads, når vi andre mødte frem, tidligt om morgenen.
33. Nolles Kaj sørgede for at forsyne svendene med tyndpladeklip, som han klippede på en Pullmax nibbler. Kaj havde i sin tid været ansat på Volvo fabrikkerne udenfor Göteborg/Trollhättan.
34. Svend Christiansen, former, f. d. 23.11.1919. Svend boede nabo til direktørerne. Svend sørgede for, at svendene fik de materialer og detaljer de skulle bruge og gik ellers til hånde, der hvor han kunne hjælpe til. En meget flink mand, altid med et smil på læben. Svend stod for Alliancens fodboldhold og var meget aktiv indenfor firmasport i Brønderslev (bordtennis og fodbold).
35. Åge Petersen, Bryggerivej? Firmaets altmuligmand. Åge murede og støbte og byggede om og lavede tilbygninger. Han var en knag til at mure, selv om han ikke var uddannet murer.
36. – 42. Læredrenge: ”Ette Bent”, Peter N., kørelærer Dams søn, Frank P., Ove J., Rikard Bast, Anton? fra Christiansgade, ham fra Jerslev, Kurt O´Farrel der kørte rundt i faderens Studebaker, bette Åges søn Helmer, Finn C. (som nu hedder Østenkær), Kurt – Aksel Nielsens søn, Poul Sanvig, denges søn Poul, Ole Filholm og måske nogle flere – hukommelsen svigter

37. 

    

Det var en dejlig læreplads, hvor man lærte at respektere andre mennesker for det de stod for. Det var især ikke nemt for os læredrenge at skulle hjælpe direktøren (Knud) med at lave små betonblandemaskiner, for hvad skulle vi sige og gøre når noget ikke blev helt, som det skulle være. Knud Tipsmark havde som regel et par læredrenge til at hjælpe sig, når der skulle produceres 15-20 små orange betonblandemaskiner. En skulle lave motorhjelme, en anden skulle lave svøb til beholdere, andre skulle lave stativer og keglestubbe osv. Der var fart over feltet, når en serie blandere skulle tilvirkes. Der var lærerigt og udfordrende.

Arbejdstid

Vi arbejdede ikke om lørdagen, men til gengæld skulle vi arbejde længe om mandagen. Vi mødte klokken 6.30 og arbejdede til klokken 19? om mandagen. De øvrige dage sluttede vi klokken 16. Denne ordning var blevet indført for, at vi kunne holde fri om lørdagen. Middagspause fra klokken 12-13. De fleste kørte hjem og spiste deres mad og kom tilbage og arbejdede videre fra 13-16.

Cementstøberiernes Redskabsforsyning (Tipsmark) havde ingen ingeniører ansat. Jeg har på fornemmelsen at al form for udvikling foregik i samarbejde med et ingeniørfirma i København. Jeg kan ikke forstå, at man kunne køre en virksomhed af den størrelse uden at have en ingeniør/ingeniører ansat. De fleste forbedringer blev ”opfundet” af de ansatte maskinarbejdere og ledelsen.

Da vi gik på ”FILESKOLE” altså på Teknisk Skole (i Brønderslev). Hvad lavede vi på denne fileskole? Fileskolen var det sted, hvor vi lærlinge blev oplært i at bruge en fil, en sav, en hammer, boremaskine og andet simpelt håndværktøj så som en vinkel, en ridsenål, kridt og kridtbørste til at rense filene for ”filesmuld”. Vi maskinarbejderlærlinge skulle blive dus med de basale værktøjer, inden vi rigtigt begav os i kast med uddannelsen, som vi havde valgt; nemlig uddannelsen til maskinarbejder. Hvor lang tid dette filekursus tog er jeg i tvivl om, men jeg vil tro det varede 3 måneder. Vi lærlinge skulle altså lære, hvad begrebet præcision betød. Alt skulle måles i millimeter og tolerancerne var meget snævre. De ting, vi skulle lave, skulle være præcise og alle filesporene skulle gå i samme retning ellers blev emnet kasseret og vi måtte begynde forfra – mange timers spildt arbejde – ØV. Skulle noget være 10 mm, måtte det kun afvige nogle få hundrede dele af en millimeter og kanterne skulle være vinkelrette og fuldkantede. Sagt med andre ord, vi lærte, hvad begrebet præcision betød. Vi lærte at læse en simpel tegning. Hvor har jeg været ærgerlig mange gange, over at have spildt timers arbejde ved filebænken, fordi man lige kom til at file en flade lidt skæv eller en tap for tynd. Jeg har taget et par foto af nogen af de ting jeg lavede for over 57 år siden. Jeg har faktisk brugt disse ting i mange år, så de er blevet slidte og jeg har ydermere malet værktøjerne, for at undgå at de skulle ruste – det ærgrer mig, men sådan er det.

Teknisk skole

Den skolegang vi fik på Teknisk Skole ifm. uddannelsen til maskinarbejder bestod fortrinsvis i, at vi skulle lære at lave tekniske tegninger og at læse tekniske tegninger. Vi lærte en lille smule om metallurgi, men ellers gjaldt det alm regning og matematik, plus, at vi skulle lære at regne med formler og finde stigninger på snekker f.eks. ifm. gevindskæring på drejebænke etc. Jeg kan ikke huske alt, men jeg kan huske, at vi havde en civilingeniør fra ”Klokkestøberiet” (Sørensen fra Smalbyvej) som underviste os i materialelære. Det fandt jeg interessant, især da han fortalte os om et problem de havde haft med støbning af nogle af tårnklokker, som revnede når de størknede. Sørensen fortalte, at de løste problemet ved at blande hestemøg i støbesandet. Det gjorde, at revnerne i klokkerne ikke længere opstod. Løsningerne på problemerne er ofte uransagelige, men her knækkede de gåden.

Jeg kan ikke helt forstå, at denne virksomhed helt er gået i glemmebogen i Brønderslev. De virksomheder, der var i Brønderslev, skabte basis for byens handelsliv. Havde der ikke været store arbejdspladser ville byen ikke have haft alle de forretninger, som Jørgen Johansen skrev om i sin beretning om byens handelsliv.

.

Firmafodbold, bordtennis m.v.

Svend Christiansen stod for firmasporten hos CR/Tipsmark. Vi dannede hold sammen med personale fra ”Klokkestøberiet”. Holdets navn var: Alliancen. Min onkel Tage Johansen, spillede en overgang på dette hold, ganske vist ikke sammen med mig, men før min entré hos Tipsmark. Til at begynde med spillede vi på banen ved markedspladsen, senere blev kampene flyttet til firmasports centret på Ejner Mellemkærs mark ved Søndergade/Vildmosen.

Konklusion

Det var en dejlig tid, da jeg stod i lære. Jeg følte, at jeg pludselig gjorde gavn og nytte for første gang i min tilværelse. Jeg mødte mange nye mennesker, som havde en anden holdning end den jeg havde mødt i skoletiden. Jeg var blandt voksne mennesker og skulle nu rigtigt lære at omgås dem. Jeg tror, at jeg var en ret god lærling, som hurtigt lærte de ting jeg skulle kunne. Jeg var nysgerrig og tror, at jeg på den baggrund kunne lidt flere ting end de andre, fordi øvede mig mere end dem, men jeg fandt aldrig mine ben i det fag. Jeg nåede lige akkurat at blive udlært, inden jeg skulle ind til flyvevåbnet for at aftjene min værnepligt. Den tid hos militæret betød, at jeg følte mig rigtig dårligt rustet til at arbejde som svend, da jeg slap ud. Da jeg efter 2 års militærtjeneste fik mit første job hos Albert E. Nielsen på havnen i Næstved, følte jeg mig som en ”Bambi på isen”. Jeg havde glemt det meste og mine basale færdigheder indenfor faget var pist væk. Rutinen og erfaringen manglede. Egentlig synes jeg, at Forsvaret svigtede os, for vi blev uden tilvænning kastet direkte ud i det civile liv og skulle klare os på bedste vis. Set med dagens øjne var det uanstændigt, ja utilgiveligt!

En kommentar til en læser på Facebook for gamle Brønderslev:

Poul Madsen – var på mange måder en “kæmpe”.
Han var stor og bredskuldret, og havde en mild og rolig fremtoning over for alle, også overfor os lærlinge.
Poul Madsens hår var stort og kraftigt og i “Trump-farve“.
Han overskred aldrig den tilladte hastighed i sin vuggende grønne Opel Olympia – jeg tror at han nød det moderate tempo. Måske et levn fra barndommens kørsel med hestevogn?
Poul Madsen var knalddygtig – han kunne løse enhver tænkelig og utænkelig opgave.
Jagt var hans store interesse – hans måde at slappe af på.
En fantastisk mand som kunne “trylle” det bedste frem i os alle, også i de kunder, jeg så ham håndtere.
Tak Poul, for de “pollen” du lod mig få glæde af!
Sendt fra min iPad

En kommentar til Gitte Tipsmark: Din far var en ihærdig mand. Under Knud Tipsmarks kyndige vejledning og ledelse har jeg og andre læredrenge lavet mange dusin/snese af de små orangefarvede blandemaskiner. Vi læredrenge fik til opgave at lave detaljer til maskinerne, enten alene eller under en svend, alt afhængig af ens færdigheder. K.T. gik altid selv forrest, især når de små benzinmotorer skulle påmonteres og prøvekøres. Prøvekøringen foregik ude i den store betonstøbte gård mellem bygningerne. Engang fik jeg et lift med din far til Manna, hvor jeg havde en knallert til reparation. En skøn oplevelse – den store dueblå amerikanske Ford “sejlede” stille og lydløst ud ad landevejen – det var en stor meget stor fornøjelse, for en knægt som mig. Desværre fik jeg vist lukket døren lidt for hårdt, måske fordi jeg var vant til at lukke motorhuset på de små blandemaskiner, som altid gik lidt stramt og det samme gjaldt nok for den Morris som min far trillede rundt i. K.T. var en rar arbejdsgiver som passede godt på sine ting og sine medarbejdere. Tak for det Knud Tipsmark, jeg glemmer ham aldrig!

Martins P´s datter.

En læsers kommentar til mig: hvor er det dejligt at høre om min far. Tak for det. Søren tog desværre sit liv, det husker jeg som meget traumatisk for min mor.
”Pulle Søren”

Mit svar på ovn.: Det gjorde “skrigende” ondt, da jeg fik besked om, at Søren havde gjort en ende på livet. Den store glade dreng som altid lavede spas, og som alle elskede, var borte. I 14-års alderen var Søren og jeg bude hos frøken Olesen i Nygade. Søren kørte på den skrækkeligt lange ladcykel, en atypisk “Long John” som var umådelig svær at styre især, når den var tungtlastet med trådnet, fyldt med mælkeflasker. Jeg som var lille og spinkel blev af Søren henvist til at køre på den meget mindre “short John”, hvor jeg heldigvis kunne nå pedalerne – det må have været et kosteligt syn at se os to knægte, tidligt om morgenen, hente mælk på mejeriet i Mejlstedgade. Af og til smadrede hele molevitten og vi måtte tilbage til mejeriet og bekende vores brøde – heldigvis hjalp mejeristerne os, de var søde ved os.
Engang hjalp jeg din onkel Søren med at sætte glas i nogle staldvinduer på “Døvlingegården” – at se Søren skære glas ud med en diamantskærer og efterfølgende kitte ruderne, det var en sand fornøjelse.

Det håndværk kunne han!

Savnet sidder i mig endnu!

Dejlig fortælling😀
Christian Jensen som du omtaler var min morfar, min far Knud Erik Pedersen arbejdede der også i lidt over 30 år, han stod for alt afkortning af jern og ellers alt forefaldende arbejde….
Jeg selv blev udlært klejnsmed der i 1986, det var et virkelig dejligt sted at være ansat….jeg husker specielt at Knud Tipsmark sommetider kom og fortalte at han havde set et eller andet ude i byen og mente at vi bestemt kunne lave det samme, det kunne være alt fra go-carts til haveborde og lamper😀

Tak Søren (Christians barnebarn)!
Christian og jeg kørte parløb i meget lang tid. Jeg lærte meget af din morfar, som var en dygtig smed og som altid var mig en god mentor, bare ikke den dag, hvor han lokkede mig til at “æde” en af hans stærke skrå. Jeg kan, her 50 år efter, huske den dag, hvor Christian Jensen gav mig skrå. Jeg skulle gå gennem lågen til Brønderslev Jernhandel for at hente noget stål, men nåede ikke igennem lågen før min mave sagde: “Ulrik”. Christian var særdeles god til det med ure. Han havde altid ure til salg. Jeg fatter ikke, hvordan han med sine store hænder og fingre kunne reparere armbåndsure og styre de små forbandede skruer. Tak for dit bidrag – endelig fik jeg sat navn på din far, altså Christians svigersøn. Din far spillede på vores firmafodboldhold, har du set billedet? Dbh. Ove

Svar til mig fra Søren: det der med skrå var min morfars store nummer, jeg husker, når han kom på besøg ved os skulle vi unger altid lige have en lille skrå, og vi kløjs i den hver gang… det morede ham gevaldigt😀
Jeg husker også tydeligt det med at han reparerede ure, jeg fik mit første armbåndsur af ham…det var en stor ting dengang, jeg har iøvrigt det meste af hans urmagergrej endnu…

Senere er det kommet frem at Christian holdt brevduer – det vidste jeg ikke. Christian Jensen var fra Smidstrup ved Rakkeby og hans kone var fra Sejlstrup.

Sørens far Knud Erik Pedersen var fra Stenum. K.E.P var savskærer hos C/R.

Stifteren af Tipsmark var: Christian Tipsmark og Karen Tipsmark. De stammede fra Holstebro. Christian var konstruktør hos Pedershåb mf. Men startede for sig selv sammen med en mand ved navn Høgh. Ham har jeg ikke noget om.

Noter om personer:

Egon Regner Thomsen, født den 8.9.1926. Gift med Viola fra Esbjerg. Jeg mener at have hørt at han tog sit eget liv. Hvorfor ved jeg ikke.

Svend Andersen, Stokbrogade, født den 3.3.1923 – kan det være den Svend?

Poul Madsen født den 9. febr. 1928. Aalborgvej, Brønderslev?

Svend Varberg Jensen (Nolles Svend, født den 15.9.1931 og konfirmeret i okt. 1945. Adresser: Tværgade 1, Tolstrupvej 24. Opslag 82. Søn af Agnor Varberg Jensen og hustru Edith Andrea Christensen som blev borgerligt viet i Brsl.

Den 5.11.1925, opslag 135, side 15.

Helge Juul Yssing født den 3.2.1933 i Mejlstedgade. Søn af musiker Ejnaer Thomsen Yssing, som var født i 1895. Helge havde en søster Inge Juul Yssing født 1936 og en meget yngre bror som hedder Ole Yssing.

Knud Erik Pedersen, Tolstrup, født den 14.5.1938 og døbt i Ajstrup 30.10.1938.

Knud og Aages forældre Christian Tipsmark født den 1.11.1885 opslag 99. De kom fra Holstebro og slog sig ned i Brønderslev. Christian Tipsmark var konstruktør på Pedershåb mf. før han oprettede et firma sammen med en mand ved navn N. Høgh.

Sølvsmed Sigurd Nørvang Hansen, Kbh. borgerlig viet til Anna Tipsmark den 27.4.1935, opslag 503 på side 85.

Arthur Vincentius Hüche, borgerligt viet med sygeplejerske Ketty Karla Christensen den 7.2.1941 i Brønderslev. Ketty var sygeplejerske hos min læge Eyvind Jensen.

En dag kom jeg rigtig galt afsted, fordi jeg var uvidende.

Jeg blev bedt om at banke loftet ned i smedjen, fordi lokalet skulle integreres i den store ombyggede hal. Jeg tænkte, den opgave bliver vanskelig, så jeg bevæbnede mig med en stor forhammer og kravlede op på loftet. Da jeg knaldede forhammeren ned i det hvælvede loft første gang ramlede hele skidtet ned og jeg røg med sammen med brokkerne. Jeg kom slemt til skade med den højre fod, den hævede kolossalt meget, så meget så jeg efter nogle dage måtte på sygehuset for at få den røntgenfotograferet. Min onkel Hans som  forøvrigt var FUT officer i København var tilfældigvis på besøg i byen og bar mig op på hospitalet, hvor jeg fik konstateret at foden var kraftigt forstuvet. Hans der var idrætsofficer ved militæret, insisterede på at foden skulle røntgenfotograferes, hvilket de ikke umiddelbart ville gøre. Den fod gav mig sidenhen mange kvaler, især når jeg skulle spille fodbold. Jeg havde en kraftig forbinding om foden, for den ville forstuve sig hele tiden. Som onkel Hans sagde, det havde været bedre, hvis den var brækket. Alle ledbåndene i foden var blevet forstrakt og det tager tid at komme sig over en sådan skade, ja flere år mente han.

Biler tilhørende ovennævnte:

 Aage T. Ford Customline, mørkeblå. Årgang: 1959?

Knud T. Ford Galaxie, dueblå og hvid, årgang: 1959

Jordemoder Niels Dissing Nielsen: Hvid Ford Zephyr, 6. cyl. Årg. 1962-64

Poul Madsen: Opel Olympia Rekord, lysegrøn, årg. 1958

Torben J. Dueblå Saab 96, årgang 1962

Aksel Nielsen: DKW Junior, blå.

Martin P. Vauxhall Victor, flaskegrøn, årgang 195?

Svend Aage L. BMW 600 Limo som kunne åbnes fortil.

Svend eller Jørn Andersen: Citroen Traction Avant, brun, årgang 1955