Lidt om den smukt og majestætisk beliggende Vrensted Kirke fra 11-1200 tallet
Vrensted Kirke
Smukt og majestætisk ligger Vrensted kirke midt i landsbyen, hvor den rager op over de lave huse og gårde. Sådan har den haft sin plads i sognet vel 7-800 år. D.v.s. at den stammer fra den store kirkebygningsperiode i 11-1200 tallet.
Den er bygget af store tilhuggede kampesten, granitkvadre. Oprindelig bestod den kun af kirkeskib og kor.
Den bærer navnet »Sct. Thøgers kirke«, og ved kirkegårdens sydøstlige hjørne ligger »Sct. Thøgers kilde«, der siges at have sprunget med undergørende vand. I et lille anlæg, hvor kilden sprang, har Historisk Samfund rejst en sten med navnet, og der er i nyere tid bygget en brønd.
Sagnet fortæller, at Sct. Thøger kom fra England og byggede kirke i Vestervig i Thy o. 1050 – og drog videre til Vrensted, hvor han byggede kirke o. 1100.
Kirken er oprindelig bygget med romansk skib og kor (rundbuestil), – måske har der også været apsis (korrunding). Men omkring 1500 er den ombygget i gotisk stil (spidsbuestil). Koret er udvidet til skibets bredde og har da fået en ejendommelig tøndehvælving længst mod øst. I stedet for bjælkeloftet er der bygget hvælvinger. Endnu ses flere bjælkestumper over vinduerne. Oprindeligt har der kun været 3-4 små højtsiddende vinduer. En af de gamle vinduesbuer i granit er bevaret og indmuret i korets nord væg.
Der har været to indgange, mændenes fra syd og kvindernes fra nord. Nord døren er nu tilmuret. I samme ombygningsperiode blev det høje tårn samt våbenhuset opført i munkesten og begge med hvælvinger. Tårnet har nogle meget karakteristiske røde blændinger og er iøvrigt ukalket på nordsiden. Måske har det således også i sin tid tjent som kendetegn for de søfarende. Kor, skib og tårn er tækket med bly, hvorimod våbenhuset har tegl.
Kirken har to klokker. Den lille, som er den ældste, synes støbt af P. L. P. ca. 1450. Den store klokke er bekostet o. 1910 af daværende kirketiendeejer, sagfører Anders Olesen, Norresundby. Han var iøvrigt fodt i Vrensted. Klokken er støbt af M. og E. Ohlson i Lübeck og bærer indskriften: »Nu kalder Sct. Thøgers klokke påny – På gammel og ung i Vrensted by«.
På tårnet er anbragt et tårnur. Selve urværket og urskiven mod øst er opsat i året 1932 af daværende tårnurfabrikant Chr. Ørnholm. Vrensted. I året 1957 skænkede fhv. gdr. Alfred Westergård urskiven mod syd.
Alteret er opr. bygget af granitkvadre. Man fortæller, at det indeholder et relikviegemme med lidt hår og knoglerester af Sct. Thøger. For flere hundrede år siden blev det beklædt med træ af pommersk fyr.
Altertavlen er trefløjet. Billedrammerne med udskårne akantusblade er fra 1597, – men billederne er malet af Niels Larsen Stevns i 1917. De viser fra venstre: Bebudelsen, Jesus og Nikodemus, samt korsfæstelsen.
Alterstagerne er svære massive malmstager, men uden indskrift.
Den syvarmede lysestage er skænket af afdøde provst Aage Stevns, som var sognepræst her 1930-52.
Døbefonten er af granit og stammer fra romansk tid, – antagelig fra kirkens opførelse. – Dåbsfadet er af presset messing og har i bunden et billede af syndefaldet (Adam, Eva og slangen samt kundskabens træ), omgivet af en kreds af springende hjorte. Antagelig er det tysk arbejde.
I koret findes også et par gamle epitafier og nogle gravstene over tidligere præster. Det ældste og rigest udskårne epitafium er til minde om præsten Melchior Evertsen Meier 1648-55, hvor man ser præsten og hans hustru samt deres to levende børn. Et barn, som de har mistet, er også malet, – i ligtøj. – Det andet epitafium er over præsten Johannes Dines Carlsen og hustru, 1767-83. På korets nordvæg står ligeledes
en større gravsten i lys marmor over præsten Anders Rasmussen Carlsen 1729-67 (fader til forannævnte). Indskriften fortæller bl.a. følgende:
>Spørger Vandringsmanden: Hvorledes levede dend Præst med sin Præstinde?
Da svares: Deres Roes skal staae i evig Minde.
Thi Gudsfrygt, Flittighed i Embede og Stand
Tilfulde prydede Præstinden med sin Mand.
I Velstand Ydmyghed, Tålmodighed i Nød
Var deres Prydelse, som fik en salig Død.«
Stenen fortæller iøvrigt også, at efter adskillige Viderværdigheder, især den ulykkelige Ildsvaade 1759 over hans præstegård og formue, nedlagde han i rolighed sit embede og levned. Han døde 27. sept. 1767.
Endvidere finder man her på korets nordvæg også et gammelt udskåret stykke. Det har opr. siddet som overstykke over alteret.
Den mindre gravsten er rejst over præsten Frands Lauridsen (Hjort) og hustru 1677-1708, samt deres trende sønner Laurids (3 år), Abraham (6 år) og Isach (4 år).
På korets sydvæg finder man en gravsten i sort marmor over samme præst, Frands Lauridsen Hjort, og hans første hustru. Indskriften er på latin.
Endelig finder man i koret’også et par gamle kirkestole af pommersk fyr. Den sydlige kaldes præstestolen og den nordlige degnestolen.
Kirkens ældste inventar (måske bortset fra døbefonten) er det store romanske krusifiks fra ca. 1230. Her er Kristus fremstillet som konge med kongekrone. – Den sejrende Kristus over død og grav. (I modsætning til senere fremstillinger af den lidende Kristus med tornekrone). I korsenderne er udskåret de fire evangelistsymboler (Matt: mennesket, Mark: løven, Luk: oksen, Johs: ørnen). Indskriften forneden lyder: CRUX CHRISTI NOSTRA GLORIA IN HOC SIGNO VINCAM (Kristi kors er vor ære, ved dette tegn sejres). Krusifikset har antagelig hængt på en bjælke under triumfbuen. Der finder man endnu en bjælkerest i muren. Det er i 1917 istandsat af nationalmuseets konservator Niels Termansen på bekostning af sagfører Anders Olesen.
Prædikestolen er rigt udskåret og bærer årstallet 1597. Felterne viser fra venstre: 1. Mathæus. 2. Markus, 3. Korsfæstelsen. 4. Opstandelsen. 5. Lukas. 6. Johannes. Prædikestolen hviler på en konsol, der bæres af et »djævlehoved«,
I kirkeskibets to vestlige hjørner ser man mod syd en træskulptur af den hellige Christoforus, der bærer Jesusbarnet over en flod. (Legenden om kæmpen, der ville tjene den stærkeste). Skulpturen er tilvejebragt af sagfører Anders Olesen.
– I hjørnet overfor mod nord står en lille moderne skulptur, en kristusfigur i ibenholt, skåret og skænket 1973 af kunstneren Oluf Jensen, Vrensted, (død 1974).
Ned fra hvælvingen hænger her et kirkeskib med navnet Sct. Thøger. Det er bygget og skænket af afdøde tømrer Ejnar Miller, Vrensted, i 1918.
Lysekronen er skænket af tårnurfabrikant Chr. Ørnholm i 1933 til minde om hans første hustru Charlotte Emmerenze Mine Ørnholm.
De seks lampetter på væggene er skænket af beboerne i Vrensted sogn i 1928,- og de to lampetter i tårnbuen er skænket anonymt i 1948.
I tårnrummet er orglet installeret.
Det gamle havde 8 stemmer og er bygget af firmaet Zachariasen og Søn, Aarhus, i 1938, – skænket af familien Petrea og J. Chr. Pilgaard, Vrensted, (søster og svoger til sagfører A. Olesen). –
På nordvæggen ses tre billeder, der tidligere har været benyttet i altertavlen. De forestiller Jesu fødsel, korsfæstelsen, – og opstandelsen.
Over udgangsdøren har Niels Larsen Stevns malet en fresco, der viser os Kristus og Synderinden (Farisæerne vil have kvinden stenet. Jesus siger: Den af jer, der er syndfri, lad ham kaste den første sten. Johs. 8,3-11. Ved udgangsdøren ses endvidere den gamle kirkeblok. – Over indgangsdøren set fra våbenhuset er anbragt et relief, en gipsafstøbning, af » Den gode hyrde«.
Kirkegården er omgivet af et smukt stendige.
I den vestlige side er opført et kapel 1919 af sagfører A Olesen. Ved kirkens restaurering i 1963 blev den vestlige del af kapellet ombygget til dels fyrrum, dels toiletter.
Kirkens og kirkegårdens smukke placering midt i landsbyen er i de senere år blevet yderligere understreget ved regulering og frilæggelse af omgivelserne. Mod nord parkeringsplads og anlæg ved stiftelsen >>Ane Maries Hus« (opført af sagfører A. Olesen). Mod øst den gamle skole samt et grønt område, og mod syd den idylliske »Kirkedam«.
Otto Mikkelsen, sognepræst.
Klik på billeder for at forstørre:
Vrensted kirke
Vrensted kirke korbuen
|
|
|
