Brønderslev Teglværker

Hvor stor betydning havde teglværkerne for Vester Brønderslev og Brønderslev?

Hvor mange mand var der beskæftiget på disse teglværker og hvor rige blev teglværkspatronerne?

———————————————
Gennem årene har der eksisteret flere teglværker i Brønderslev, men de to største og vigtigste var Østre og Vestre Teglværker. Østre teglværk lå ved Ålborgvej, omtrent for enden af Bryggerivej
og Vestre teglværk lå på Fælledvej, det der nu hedder Fasanvej.
Østre teglværk blev oprettet i 1883 af Gerhard Poulsen på det sted, hvor Nibstrup teglværk havde ligget. Gerhard Poulsen flyttede i 1899 teglværket op til Hovedvejen, hvor nu teglværksvej og Bryggerivej krydser Aalborgvej. Her var i forvejen en del mindre forretninger og virksomheder: Kro, købmandshandel, jernstøberi, uldspinderi, stamperi, rebslageri, bageri, smedeværksted, vognfabrik etc.
Hvad er et “stamperi”?
Vestre Teglværk blev oprettet af Morten Dam i 1903 på det sted, hvor Døvling Teglværk havde ligget. Morten Dam solgte i 1907 til Jens Christensen, der angiveligt gik af i 1919, da værket blev lagt sammen med Østre Teglværk i et interessantselskab.
I/S Brønderslev Teglværk opstod i 1919 på initiativ af bl.a. direktør F.C. Winther og arkitekt Otto Færch og som en fusion mellem Østre og Vestre Teglværk. C. Wehrmann indtrådte hurtigt efter, som medejer og var værkernes administrerende direktør til 1939, hvor Augustinus Pedersen overtog. Trods sammenslutningen kaldte man stadig værkerne henholdsvis Østre og Vestre Teglværk. Omkring 1967 lukkede Vestre Teglværk, mens Østre holdt stand til midten af 197. En epoke var forbi.
Teglværkerne har haft stor betydning for Brønderslev, ikke blot økonomisk og som arbejdsplads for mange mennesker, men også for selve byens udseende. Tænk på Algade for 30-40 år siden, gule sten de fleste steder – ikke mindst det gamle posthus. Østre teglværk lavede især gule sten, Vestres var røde. Det er nærliggende at tænke sig at Brønderslev teglværk leverede sten til det nye rådhus, der stod færdigt i 1920, men det er ikke verificeret.
Gerda Christensen, hvis far var kusk på Vestre teglværk, fortæller, at den nuværende Fasanvej i hendes barndom ikke blev kaldt andet en ”Den røde vej” – netop fordi den var belagt med knuste røde tegl fra Vestre Teglværk og det grisede! Så når børnene skulle til eksamen og have fine sko på, fulgte mor efter med dem i hånden, mens børnene gik op til Vestergade i deres træsko. Først her kom skoene på, og mor gik hjem med træskoene.
Fasanvej, som i min barndom hed Fælledvej, var asfalteret da jeg boede der fra ca 1953-1959.
Mursten:
Ler er finkornet. Det består af partikler med en diameter på helt ned til 0,002 mm. Når ler optager vand, svulmer det op og bliver til noget klistret stads, som næsten ikke kan fjernes fra ens fodtøj.
Rødler – gi´r røde mursten
Blåler – gi´r gule mursten
Ler bruges til bl.a. teglsten, mursten, vaser og krukker, keramik, ansigtsbehandling og til forbedring af markens jordstruktur (bonitetsforøgelse), som membran i kunstige søer og hvad ved jeg. Læs gerne selv videre, der findes en masse spændende litteratur om ler og tegl på nettet.
Allerede på Vitruvius´ tid (ca 75 år før Kristus til 25 år før Kristus) dukkede de første brændte mursten op. Vitruvius var arkitekt, militæringeniør og sikkert meget andet.
At lave mursten kræver et godt håndelag og en masse rutine. 
De ”bagte sten” – som de tidligste teglsten blev kaldt – blev som hersker- og magtsymbol benyttet .
Med afsæt i naturens egne materialer – ler, ild, luft og vand – producerer de danske teglværker hver dag mursten, tagsten og klinker til byggerier over hele verden. De danske mørtelværker binder det hele sammen med mørtler, som også baserer sig på naturens egne råstoffer.

 
I bogen om Vester Brønderslevs historie fra 1942 skriver Carl Klitgård kort om byens teglværker. Han nævner Nibstrup teglværk og Døvling teglværk, men han nævner også et teglværk, der har ligget vest for Kornumgård.
Ove S. Johansen :
Tak Anne-Marie, i gamle dage var der rigtigt mange teglværker i Danmark, dog flest på eller ved Als og på Fyn. I Vendsyssel var det lidt tyndt mht. teglværker – kan det have haft betydning for at egnen udviklingsmæssigt har stået lidt i stampe ift. de andre landsdele – blot en strøtanke. Hvis du har present info om de øvrige teglværker skal vi så ikke knytte dem til opslaget? Mursten og ler har været lig med GULD i fordums tid, tænker jeg.
Anne-Marie Rasmussen

kunne Nibestrup teglværk ikke være Øster teglværk Nibstrup gård havde jord op til Øster Teglværk og Vester teglværk lå i et område der på gamle kort er benævnt Døvling og deraf også navnet Døvlingvej.