Landmænd opfandt en ny skoleform i 1960erne
Sidst i 1960erne Arbejder Landboforening for at øge unge landbrugeres praktiske evner og får støtte af stat og kommune samt fagfællerne
Ungdomsskolens landbrugslinie er et fortrinligt led i den række uddannelsesmuligheder, den unge landmand har, siger gårdejer Niels Østergaard, Vrensted,
Fornylig valgtes han til formand for Brønderslev og Omegns Landboforening. Indtil da havde han fortrinsvis befattet sig med sine yngre fagfællers forhold. Og Niels Østergaard er stadig formand for Det landbrugsfaglige udvalg for Amts- ungdomsnævnet.
Fra 1964-1978 var han formand for Brønderslev Landboforening.
Opfandt landbrugslinien.
Han nævnes som ophavsmanden til landbrugslinien i ungdomsskolerne. Om hvordan tanken opstod, siger han, at man har savnet noget til at fjerne den opfattelse, at landboungdommen er ufaglært. Desuden har det været en mangel, at de unge har haft for få praktiske færdigheder. Når de f.eks. kan komme ud for at skulle betjene landbrugsmaskiner til en værdi af 40-50.000 kr. pr. stk., er det betryggende både for ejeren og for dem selv, at de har i hvert fald noget kendskab til mekanikken. Begge dele opnås ved landbrugslinien.
Eleven får på et år 144 timers undervisning. Efter et års skoletid modtager han et deltagerbevis. Det samme er tilfældet, når han har deltaget i to gange 144 timers kursus. Og beviset hjælper ham yderligere til at fortsætte, hvor han slap i ungdomsskolen på en anden egn. Han vil aldrig komme til at gå en skoleklasse om, selv om han flytter fra egnen, når han har sit bevis på tidligere deltagelse i kursus med sig. Og beviset viser også, at han ikke er ufaglært.
Kendskabet til mekanikken får eleven gennem 24 timers undervisning i klassen. Desuden henlægges 36 timers undervisning i maskinlære til en af de egentlige landbrugsskoler. Det er berettiget, at så megen tid af en samlet undervisningstid på 144 timer pr. år vies netop maskinundervisningen.
Men i øvrigt er undervisningen meget alsidig. Man beskæftiger sig f.eks. også med landbrugets stilling i samfundet. Det er ikke uvæsentligt på en tid, da landbrugets berettigelse fra visse sider drages i tvivl.
Hvad siger konsulenter og lærere til nyordningen?
Vi spurgte til at begynde med samtlige landbrugskonsulenter i amtet, om de ville gå ind for en undervisning efter de nævnte retningslinier, altså en undervisningsform, der er en kombination af konsulenter og lærere. Det svarede de uden undtagelse ja til.
Så rettede vi henvendelse til samtlige landbo- og husmandsforeninger for at høre, om de havde indvendinger af organisationsmæssig karakter at føre frem. De havde de ikke.
Men allermest glad er jeg over den velvilje, vi mødte fra stat og kommune. Staten skal jo præstere to trediedele af udgifterne, kommunerne, hvorfra eleverne kommer, resten. Vi har fået alle de penge, der skal til. Ingen har undslået sig for at betale.
Derfor slog forsøget an fra starten. Eleverne på 15-17 år er strømmet til. Og nu ved afslutningen på det første skoleår kan det ses, at resultatet står mål med forventningerne.
Abejdet er i gang flere steder i landet, men så vidt jeg ved, kan kun et amt, nemlig Svendborg, møde med større tilslutning end Hjørring amt. Det skyldes, at fynboerne har taget moderne husførelse for unge piger med på undervisningsplanen, medens vi kun befatter os med unge landmænd. Ser vi alene på unge mænds undervisning, ligger Hjørring amt bedst.
Det gamle bevares
Vil man nu kassere anden undervisningsform for unge?
På ingen måde. I Brønderslev Landboskole f.eks. fortsætter vi med almindelig landboskoleundervisning for dem over 18 år. Desuden gives undervisning til fastboende landmænd og ældre medhjælpere i forretningsområdet.
I hele forretningsområdet modtager landboskolen på en sæson 200 elever til undervisning.
– Vil undervisningen ikke skade de rigtige ungdomsskoler og land- brugsskoler?
Tværtimod, jeg tror, at vore elever får en forsmag på det, der venter dem senere på de rigtige ungdoms- og landbrugsskoler, og at deres appetit bliver skærpet.
Der samarbejdes mellem landbo- og husmandsforeninger på undervisningsfronten, men hvad med andre fælles spørgsmåls løsning?
Min fader Chr. N. Østergaard havde ord for at være samarbejds mand, medens han var landboforeningens formand. Jeg håber inderligt, at det også må kunne siges om mig, om muligt med endnu større ret.
Jeg vil gerne sammenfatte alle landbrugsorganisationer. Vi har fælles interesser og fælles mål: landbrugets trivsel og vor egen eksistens. Vi er sat her for at hjælpe, ikke for at bekrige hinanden.
Og forholdet mellem land og by ?
Der kan overhovedet ikke være tvivl om svaret: Mit kendskab til f.eks. Brønderslev, der ligger nærmest, siger mig, at byen gerne vil komme godt ud af det med os landmænd. Vi på vor side ønsker lige så ærligt et godt forhold til byen. Og begge parter har vist grund til tilfredshed med den hidtidige udvikling og sætter deres lid til fremtiden.