Af Poul Sørensen, Værløse
Høns siges at være natteblinde, derfor går hønsene til rane før mørkets frembrud.
Jeg ved ikke helt, om min Bedstes far JOHAN havde en dagsrytme, som den er beskrevet i overskriften.
Men det er tæt på!
Bedste, Johans datter, Elise Anthomine, som blev født i Tømmerby i 1875 og levede til 1967, er det menneske i mit eget liv, hvis historie rækker længst tilbage i tiden.
Den ene Bedste, som var i live, da jeg blev født i 1946, var dengang 70 år. Alligevel havde jeg min Bedste, til jeg var 21 år.
Hun har betydet meget for mig.
Elise Anthomine blev kaldt Mine af alle, der kendte hende.
Jeg har naturligvis billeder af Mine, min Bedste, men indtil for nylig havde jeg ikke noget billede af Bedstes far Johan.
En slægtsforsker på Facebook fandt frem til et billede af Bedstes far JOHAN FREDERIK NIELSEN, et billede som lå i Egnsmindesamlingen Jerslev.
Lokalarkivet har lagt billedet på arkiv.dk med oplysningen “Johan Nielsen foran sit hus i Serritslev”. Egnsmindesamlingen havde ellers ikke nogen personlige oplysninger om Johan, min oldefar på min far Edvards side.
Jeg har fået tilladelse til at vise BILLEDET af JOHAN NIELSEN mod til gengæld at fortælle det, som jeg ved om Johans livshistorie:
Min oldefars fornavn Johan kendte jeg gennem min far Edvards personlige fortælling om ham.
Johan levede, indtil min far Edvard var 16 år.
Edvards barndomshjem “Bakken” lå ganske nær Serritslev by, hvor Johan boede alene som enkemand.
Helt alene var han dog ikke, for i den ene ende af huset holdt han æglæggende høns. En høne galper gevaldigt op, når hun lige har lagt et æg.
Den lyd kan jeg høre for mit indre øre fra mit barndomshjem i Sønder Harritslev ved Hjørring.
Johan indrettede sig på en praktisk måde med sit hønsehold:
Johan og hønsene byttede ganske enkelt rum, når han én gang om året mugede ud hos hønsene.
Væggene blev kalket og gulvene var lerstampede gulve, som blev sandstrøet.
Det er ikke en skrøne, da Edvard kendte det af selvsyn og har fortalt om det til sine børn.
Johan, der havde haft et husmandssted i Tømmerby ved Stenum i Vendsyssel, flyttede til huset i Serritslev, da hans hustru Dorthea Marie døde i 1898, 60 år gammel.
Med forbrug og salg af æg sammen med en aldersrente var enkemanden og husejeren Johans livsgrundlag sikret.
Som veteran fra krigen med Preussen i 1864 modtog han en årlig hædersgave fra staten. Ganske vist tabte Danmark krigen. De danske soldater fik langtfra nogen heltemodtagelse, da de vendte hjem, men på et senere tidspunkt påskønnede staten dem alligevel med en medalje og en årlig hædersgave for deres tapperhed overfor modstanderens tvingende overmagt.
Fra kirkebogen har jeg oplysningerne om fødsel og død:
Johan Frederik Nielsen opnåede at fylde 88 år
født 9. juli 1836 i Stenum
død 21. december 1924 i Serritslev by.
Begravet på Serritslev kirkegård 28.12.1924 ved pastor Fredsted, Jerslev.
Viet i Tolstrup kirke den 10. april 1860 til
Dorthea Marie Nielsen, født Jensdatter, opnåede at fylde 60 år
født 15. august 1838 i Thise sogn
død i Stenum 1. januar 1898.
Begravet på Stenum kirkegård.
••••••••••••••••••••••••••••
FOTO fra Egnsmindesamlingen Jerslev:
JOHAN NIELSEN FORAN SIT HUS I SERRITSLEV:
