BRØNDERSLEV og Pedershaab 

En´ virksomhed har skabt byen

Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen den 01.01.1967

Samtale med borgmester Anton Tolstrup

Alle i Brønderslev erkender åbent og ærligt, at byen kan takke én mand for, at den er blevet det, den er.

I 1877 startede den unge fabrikant Peder Nielsen en lille fabrik for bygningsbeslag i sine forældres hus i Tylstrup i Vendsyssel.

Da regnskabet blev gjort op for det første års virksomhed, viste omsætningen godt 800 kr. 10 år senere besluttede Peder Nielsen at flytte sin virksomhed til Brønderslev

og nåede samme år op på 14.000 kr. i omsætning. I dag (1967) ligger virksomhedens omsætning på ca. 70 millioner kroner. Det, der i 1877 startede som en meget lille fabrik, har nu udviklet sig til et foretagende med verdensry – en virksomhed, der beskæftiger ca. 1200 ansatte i 1967.

Selskabet lever op til Peder Nielsens ord: Fra malm til stål – fra glød til bål — fra drøm til mål.<

Koncernen >Pedershaab«, som er det officielle firmanavn, har til stadighed været præget af udvidelser og ombygninger, nye produktioner og nye metoder.

I 1915 oprettedes en selvstændig fabrik for maskiner til betonvareindustrien. Denne virksomhed fremstiller beton-blandemaskiner, maskiner til støbning af betonrør samt andet materiel for entreprenørvirksomheder. I dag er VIHYMATIC- og VHY-betonrørmaskiner kendt og solgt over hele verden som et førende dansk kvalitetsprodukt.

I 1921 fik Brønderslev købstadstatus under navnet Brønderslev, og den oplevede i disse år et fornyet opsving med en stor befolkningstilvækst. Især skyldes det industriens vækst.

Endvidere oprettedes i 1931 en speciel fabrik for fabrikation af stålvinduer og døre, og i 1950 overtog man et lokalt jernstøberi. Dette viderføres under navnet Pedershaab Jernstøberi A/S. Der er stiftet et specielt aktieselskab, A/S Vacuum Concrete D.N.F., der arbejder som rådgivende ingeniørfirma, og for syv år siden i 1960 stiftedes datterselskabet Marinediesel A/S, som varetager salget af engelske marinedieselmotorer på det danske marked.

Salgsafdelinger i fire lande

Inden for de sidste otte år er oprettet salgsafdelinger i Frankfurt, Paris og Dallas i Texas. I forvejen er der salgsafdelinger i København, Aalborg, Århus og Sverige. Foruden de nævnte virksomheder eksisterer naturligvis fortsat beslagfabrikken under navnet A/S P. Nielsen, Pedershaab.

Koncernen lægger hovedvægten på eksport, og endnu er eksporten til Vesttyskland den vigtigste, men det ventes, at eksporten til USA i løbet af få år vil blive langt den mest betydningsfulde. Op til 90 pct. af produkterne bliver eksporteret.

Ny stor fabrik bygges

Der er ikke tilstrækkelige udvidelsesmuligheder på virksomhedens nuværende areal midt i Brønderslev by, og derfor er i udkanten opført en ny fabrik, hvis fuldt udbyggede projekt omfatter 32.000 kvadratmeter bebygget areal. Den vil til sin tid kunne beskæftige ca. 2000 mand. Virksomheden råder over et samlet areal på 180.000 kvm., og grunden kunne, grundet de lokale forhold, købes for mindre end 1/10 af prisen på et tilsvarende industriareal ved København.

Hovedfirmaet Pedershaab Maskinfabrik A/S er udelukkende et familieforetagende, ligesom de øvrige virksomheder under koncernen er det. Grundlæggerens son, direktør Oskar Nielsen, er administrerende direktør, mens hans bror, direktør Peder J. Nielsen, nu er kommitteret og formand for bestyrelsen. De ledende afdelingschefposter bestrides af deres sønner.

Omlægning af produktionen

– Omkring 1950 blev der i de forskellige afdelinger fremstillet ca. 200 maskintyper. – Gennem årene havde vi nemlig optaget flere og flere fabrikationer, forbedret modeller, vedligeholdt en vis reservedelsproduktion for tidligere modeller osv. Men markedsudviklingen gjorde det efterhånden klart, at skulle vi følge med i den stigende konkurrence, måtte en omlægning finde sted, fortæller chefen for Pedershaabvirksomhedernes researchafdeling, direktør, civilingeniør Bent Kronborg Nielsen

– For at gøre den fremstillede vare prisbillig og dermed konkurrencedygtig, måtte den fremstilles i langt større serier, end hjemmemarkedet kunne aftage. Hertil kom, at det var og er urentabelt at til rettelægge et udviklings- og forskningsprogram for et stort antal indbyrdes forskellige maskintyper. Derfor blev der for nogle år siden foretaget en drastisk nedskæring af de fremstillede typer, så antallet i dag er mindre end 50. Samtidig satte vi ekstra kraft på eksport-anstrengelserne, som er en forudsætning for den rentable, salgbare masseproduktion. En sådan elastisk produktionspolitik er en af forudsætningerne for, at vi kan hævde os i konkurrencen med de internationale markeder. På denne baggrund skal bl. a. oprettelsen i fjor af vort amerikanske datterselskab Pedershaab Machine Works Inc. i Dallas og Pedershaab S.A.R.L. i Paris ses. Vendsyssel har været forfordelt

– Vi har længe nok været stillet i skygge af det øvrige land. Den tid er forbi, hvor Vendsyssel er blevet placeret sidst i rækken ved etableringen af nye virksomheder. Vi har i alt for lang tid været forfordelt, udtaler Brønderslevs borgmester Anton Tolstrup.

– Men det mest beklagelige er, at Brønderslev i skitseforslaget til region planen for Nordjylland, som Aalborg Thisted samt Hjørring amter har ladet udarbejde i samarbejde med kommunerne – i øvrigt den første samlede plan for en landsdel har fået en meget uheldig placering. Vi er blevet klassificeret som en oplandsby, og hvis ikke forslaget, som offentliggjordes i sommer, ændres, kan det skade byens udvikling og måske medføre, at vi ikke kan opnå egnsudviklingsplan.

Det er trods alt en kendsgerning, at vi i industriel henseende kun overgås af Frederikshavn her i Vendsyssel.

Vi har en stor, stabil arbejdskraftreserve, fine industrigrunde og mange servicefaciliteter til rådighed.

Brønderslev kommune råder over så store arealer, at der, næsten uanset hvilken befolkningsmæssig og erhvervsmæssig udvikling området kan komme ud for i fremtiden, vil være arealer nok inden for de nuværende kommunegrænser.

Ikke mangel på arealer til byudvikling

Vi råder over arealer på ca. 3600 hektarer, hvoraf de 420 ha, svarende til ca. 432 kvadratmeter pr. indbygger, er egentligt byareal. Af de ubebyggede arealer skannes de 1000 ha anvendelige til bolig formål, mens 800 ha i givet fald tænkes anvendt til erhvervsformål. Der vil derfor ikke inden for dette år hundrede kunne opstå mangel på arealer i Brønderslev til den kommende byudvikling

Siden 1960 er indbyggertallet steget med 600 til godt 10.000, og vi forudsætter, at denne befolkningstilgang vil vedvare i fremtiden. I 1985 skønnes folketallet at være steget til 12.800 Og i år 2000 til 15.700. En sådan tilvækst kræver en udvidelse af det egentlige byareal med 220 ha indtil 1985 og 650 ha indtil år 2000.

Brønderslev en af landets største kommuner

– Planlægges nogen kommunesammenlægning?

– Vi har ikke – i modsætning til mange andre købstæder – over for Den danske Købstadsforening i dennes betænkning stillet noget ønske om en ændring af den bestående kommunegrænse, fordi vi ikke er i bekneb med arealudvidelser. Men flere af vore nabokommuner har til gengæld udtalt ønske om – under forudsætning af en generel ændring af den kommunale inddeling i Danmark – at blive tilsluttet Brønderslev. Det drejer sig om tre mindre landkommuner, og en omgående sammenlægning til en storkommune vil give et samlet areal på 15.000 ha, og et indbyggertal på ligeledes 15.000.

Dermed vil Brønderslev blive en af landets største kommuner – i arealmæssig henseende.

Store industriarealer udlagt

– Hvilke muligheder har kommunen at tilbyde nye virksomheder?

– Vi har foreløbig udlagt industrigrunde på 143,5 ha, hvoraf ca. 58 ha endnu er ledige. Grundpriserne er meget moderate. Til industri sælges byggemodne arealer til 12-15 kr. pr. kvadratmeter, og ikke-byggemodne grunde til 6-8 kr. pr. kvm. De tilsvarende priser for grunde til boligbyggeri er 1520 kr. og 8-12 kr.

Vi kan tilbyde både arbejdskraft og boliger, hvilket vel efterhånden er de to væsentligste faktorer, når en virksomhed skal flytte fra hovedstadsområdet ud i provinsen. Takket være vor jernindustri råder vi over en betydelig kvindelig arbejdskraftreserve, der foreløbig har skaffet Brønderslev to københavnske udflytter-virksomheder –

HCA-Dress – HC. Andersen A/S, der beskæftiger op imod 100 kvinder, og trikotagefabrikken > Tricodan”, som foreløbig ansætter 40-50 kvinder.

Tilskyndet af Handelsministeriet ansøgte vi i sommer Egnsudviklingsrådet om hjælp til opførelsen af et industrihus. Men da projektet blev forelagt rådet, fik vi afslag, fordi vi ikke havde en køber på hånden til industrihuset, inden det var bygget. Vi forstår ærlig talt ikke den politik, der føres i centraladministrationen. Den tager ikke meget hensyn til provinsens ønsker, og kendsgerningen er derfor, at vi indtil videre har fået dette initiativ bremset.

Pedershaabs medarbejdere bygger boliger

Boligproblemet har aldrig været stort i Brønderslev, fordi Pedershaab-koncernen gennem mange år har været særdeles aktiv med hensyn til at skaffe boliger. Under 2. verdenskrig stiftede virksomhedernes arbejdere og funktionærer i samarbejde med ledelsen boligselskabet >PM-boligforening, der hidtil har opført 296 lejligheder i blokbebyggelse og enfamiliehuse, og i dette efterår har boligforeningen taget fat på opførelsen af 66 lejligheder, der udgør 1. etape af et nyt projekt på i alt 450 lejligheder.

Bestående virksomheder i fremgang og nye industrier medfører en forøgelse af børnetallet, og netop over for ungdommen sætter vi meget ind. Vi opfører ny sporthal til en halv million kroner, bygger andre fritidsforanstaltninger og håber på snart at få et gymnasium, hvilket er blevet stillet os i udsigt hos de ministerielle myndigheder. En undersøgelse har godtgjort, at der for tiden er ca. 200 vordende gymnasieelever i vort område — et antal, der må vise, at vort ønske om en gymnasieskole på kommunal basis er berettiget.

Brønderslev er indstillet på at skabe en fremtid med fremdrift og udvikling. Byen er ikke for ingen ting det pulserende hjerte i en landsdel, der har ventet længe nok, men som nu har taget konkurrencen op for alvor.

Om Brønderslev