3 gange 25års jubilæum i 1986

3 gange 25års jubilæum i 1986

Algades herrefrisør er byens ældste herrefrisør. Startet 1. dec. 1961 af Frisør Frede Jacobsen.

Her bag den hvide bil ligger Salonen

Tre 25års jubilæum i den samme familie på samme dag hører sandelig til sjældenhederne. Men det kan frisørmester Frede Jacobsen og hans kone Henny fejre.

Det er 25 år siden parret flyttede fra Hjørring til Brønderslev. Det er 25 år siden Frede Jacobsen åbnede sin frisørsalon i Algade, og det er 25 år siden at Henny Jacobsen blev ansat i Textilhuset hos familien Agerbæk.

De er begge ægte Vendelboer og valgte Brønderslev, fordi der dengang var mulighed for at blive selvstændig med frisørsalon, så i virkligheden er det det, der har betydet det hele. Samtidig med åbningen af frisørsalonen, blev Henny ansat hos købmand Hans Agerbæk i Textilhuset, som siden er blevet overtaget af Jørn Agerbæk. Og hvad var så mere naturligt end at flytte teltpælene til Brønderslev?

Det er også herfra at parrets datter der er lærer så transporterer sig til sit arbejde. Herfra er det også, at de mange ture til sommerhuset i Rubjerg udgår.

Vi føler begge, at vi med en alder på henholdsvis 39 år og 51 år vil kunne få mange gode år her i Brønderslev og finder det derfor særdeles rigtigt at fejre jubilæet, som fejres i selskabslokaler ved en reception. Der er dog åbent i Salonen i Algade som ved middagstid betjenes af en uddannet assistent. Om aftenen vil parret så fejre Henny sammen med hendes kolleger hos Jørn Agerbæk, slutter Henny og Frede.

 

Frede afstod forretningen i 1993:

Opgaver som udførtes i Frisørsalonen:

Frisør, herreklip, klipning og skægklipning – barbering i Brønderslev

Uden tidsbestilling.
Salonen var en herrefrisør uden tidsbestilling. Maskulin og med hyggelig stemning. Frede klippede mænd og drenge i alle aldre. Man kunne få klippet skæg eller få en gammeldags barbering med kniv, varmt omslag og sæbe.

År 2016:

Siden den 01.01.1961 er der nu gået 55 år, siden Frede Jacobsen for første gang klippede den første kunde i frisørsalonen Algades Frisør,

Frede Jacobsen var derfor inviteret til fødselsdag i salonen sammen med en anden af de tidligere ejere, Vibeke Kjølby.

Frede Jacobsen drev forretningen fra 1961 til 1993, da Runa Vang overtog salonen. Derefter var det Vibeke Kjølby, der tog over, og for fem år siden blev Helene Rønn Clausen indehaver af salonen.

Helene Rønn Clausen var i seks år ansat hos Vibeke Kjølby, inden hun selv blev ejer af klinikken.

Frede Jacobsen kan stadig bruge en saks.

– Det sker, at et familiemedlem lige skal studses, siger han.

Ellers bruger han tid på hus og have samt sommerhuset i Rubjerg, hvor Henny og Frede Jacobsen tilbringer tre af årets måneder.

Og så deler Henny og Frede Jacobsen hobbyen med at spille bridge.

Fødselsdagen blev markeret med kagemand, kaffe og en fødselsdagsøl, der var lavet specielt til dagen.

Og priserne de var som for mange år siden denne dag.